I forbindelse med optagelse på kandidatuddannelser skal du være opmærksom på, at optagelse på en kandidatuddannelse kræver en fuldt bestået og kompetencegivende bacheloruddannelse inden 1. september.

Hvis du ikke har bestået en bacheloruddannelse inden 1. september og skal opnå et bestemt antal ECTS-point for at gennemføre den, kan studienævnet fravige denne regel ved at godkende en ansøgning om dispensation.

En ansøgning om dispensation kan godkendes, hvis særlige forhold gør sig gældende, og hvis universitetet vurderer, at du har forudsætninger for at afslutte og bestå bacheloruddannelsen, mens du følger kurser på kandidatuddannelsen. I så fald kan du kun bestå kurser og eksamener i et omfang på 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen, samtidig med at du er optaget på bacheloruddannelsen og afslutter den.

Du kan finde Institut for Datalogis regler for optagelse, skabelonen for dispensation og aftalen om forberedelse til reeksamen herunder:

ANSØGNING OM DISPENSATION

• Regler om tilmelding af bachelorstuderende på
  kandidatmoduler via dispensation - Dansk version / Engelsk version
• Ansøgning om dispensation til optagelse på en kvalificeret kandidatuddannelse - Dansk version / Engelsk version
• Aftale om forberedelse til reeksamen - Dansk version / Engelsk version

Vær opmærksom på, at du ikke officielt bliver optaget på kandidatuddannelsen, før du har bestået bacheloruddannelsen. Dette vil også påvirke din studiestøtte (SU). Læs mere om dette her.

Læs mere om optagelse her.

På Institut for Datalogi følger vi et adfærdskodeks.

Læs vores adfærdskodeks

 

En meritoverførsel betyder, at du som studerende er fritaget for eksamen/dele af en uddannelse. Merit kan være relevant, hvis du allerede har gennemført dele af eller en hel dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Ligeledes hvis du overvejer at studere i udlandet, bør du undersøge reglerne for meritoverførsel.

Hvis du vil vide mere om reglerne for meritoverførsel i forhold til en konkret uddannelse, skal du kontakte studienævnssekretær Mette K. Andersen.

Her finder du reglerne for meritoverførsel på Aalborg Universitet

Regler for meritoverførsel (på dansk)
Regler for meritoverførsel (på engelsk)

Ansøg om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel ved at sende en mail til cs-sn@aau.dk.

Her kan du læse mere om disciplinærregler på AAU.

På dansk
På engelsk

GENERELLE REGLER

• Eksamensvejledning for studerende - kort fortalt (Dansk version) (Engelsk version)
• Regler for indsendelse af projektdokumentation (Dansk version) (Engelsk version)
• Digital eksamen for studerende (Dansk version) (Engelsk version)
• Information til CS-eksaminatorer om plagiat (Engelsk version)
• Regler for ITX Flex til skriftlige eksamener (Dansk version) (Engelsk version)
• Eksamensordning (Dansk version) (Engelsk version)
• Vejledning til projekteksamener (Dansk version) (Engelsk version)
• Projekteksamener - hvordan foregår det? (Danisk version)
• AAU regler for plagiat (Danisk version) (Engelsk version)
• Klagevejledning (Danisk version) (Engelsk version)
• Alt om eksamen - Studieservice på AAU (Danish version) 
• Linux og eksamen
• Kunstig Intelligens (AI) og eksamen

ONLINE EKSAMENER

• CS-studerende - retningslinjer for online-eksamener
• CS-examinatorer - retningslinjer for online- eksamener
• CS-censorer - retningslinjer for online- eksamener

En dispensation er en afvigelse fra de almindelige regler og gives kun i ekstraordinære tilfælde (f.eks. sygdom).

Her kan du finde de generelle AAU-regler for dispensationer på dansk og på engelsk.

Lokale regler vedrørende dispensationer på Institut for Datalogi

Nedenfor finder du de lokale CS-regler vedrørende dispensationer.

Du kan søge om dispensation i følgende tilfælde: 4. og 5. eksamensforsøg, førsteårsprøve, tilmelding til undervisningsaktiviteter (30 nye ECTS-point hvert semester), frist for aflevering af projektrapporter og specialer, optagelse på kandidatuddannelser.

Ved ansøgning om dispensation skal du altid kontakte den relevante studienævnssekretær.

Ansøgninger til studienævnet skal indeholde:

• Ansøgers navn, adresse og studienummer.
• En opdateret studiejournal fra STADS.
• En præcis angivelse af, hvad der søges om.
• Begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at søge dispensation (forklar fx, hvorfor du ikke bestod en eksamen i de tidligere forsøg, og hvad der gik galt).
• En sandsynligørelse af, at en dispensation rent faktisk løser problemet (f.eks. kan du efter din mening bestå eksamen i 4. forsøg?). Du kan også vedhæfte en udtalelse fra kursusholderen.

Send din ansøgning om dispensation til cs-sn@aau.dk.

Husk altid at vedlægge dokumentation, hvis det er muligt, herunder lægeerklæring for sygdom eller lignende. Er ansøgningen utilstrækkelig, vil den blive returneret med angivelse af, hvad der mangler.

Bemærk, at for at en lægeerklæring kan godkendes af studienævnet, skal den indeholde en egentlig vurdering fra lægen og ikke en erklæring fra den studerende om sin sygdom. Den studerende skal konsultere lægen på selve eksamensdagen, for at lægeerklæringen kan tælle som en ordentlig begrundelse for ikke at gå til eksamen.

• Vejledning til lægeerklæring (dansk version) (engelsk version)

4. EKSAMENSFORSØG

Den studerende har ret til at tilmelde sig en eksamen tre gange. Studienævnet kan dispensere til et 4. eksamensforsøg, hvis der foreligger ekstraordinære forhold, der kan begrunde det.

I forbindelse med ansøgninger om dispensation til 4. eksamensforsøg tager studienævnet højde for, om den studerende har lavet en handleplan i samarbejde med studienævnets studievejleder og følger undervisningsforløbet for anden gang. Sidstnævnte er ikke et krav, men har væsentlig vægt, når studienævnet træffer afgørelse om eventuel dispensation. Studienævnet vil bede om dokumentation for deltagelse i undervisningsforløbet i form af en bekræftelse fra underviseren - alternativt kan den studerende fremlægge en samling af opgaver.

Ansøgning til 4. eksamensforsøg skal indeholde:

• Forklaring på de forhold, der resulterede i, at prøven ikke blev bestået i tredje forsøg.
• Forklaring på hvordan forholdene har ændret sig.
• En underskrevet handlingsplan og forklaring på afvigelser. Handlingsplanen skal være underskrevet af en af ​​studienævnets studievejledere, som også hjælper med at forberede ansøgningen om dispensation.
• En argumentation for, at eksamen vil blive bestået i 4. forsøg.
• Dokumentation for deltagelse i undervisningsforløbet for anden gang (bekræftelse fra underviser eller præsentation af en samling af opgaver)

5. EKSAMENSFORSØG

Ansøgninger om dispensation til 5. eksamensforsøg følger samme regler som for 4. forsøg. Der kan kun gives dispensation til 5. forsøg, hvis særlige, svære og usædvanlige forhold gør sig gældende og kan dokumenteres.

FØRSTEÅRSPRØVEN

Manglende evne til at opfylde reglerne vedr. førsteårsprøven indebærer, at den studerendes indskrivning skal bringes til ophør. Førsteårsprøven består af to krav: Deltagelseskravet og beståelseskravet.

Deltagelseskravet: Inden udgangen af første studieår på professionsbachelor- og bacheloruddannelserne
skal den studerende deltage, dvs. opnå en bedømmelse (med bedømmelse menes: bestået/ikke -
bestået eller en karakter efter 7 trins skalaen) i alle prøver.

Beståelseskravet: Den studerende skal bestå alle prøver på 1. og 2. semester før udgangen af andet
studieår efter studiestart – dvs. inden 24 måneder. ”24 måneders reglen” kan ikke udsættes grundet
studieskift. Tidligere registreringer er inkluderet i de 24 måneder.

Studienævnet kan, efter ansøgning, dispensere fra ovenstående, såfremt der foreligger usædvanlige
forhold.

TILMELDING TIL UNDERVISNINGSAKTIVITETER

Den studerende skal inden semesterstart tilmelde sig undervisningsaktiviteter svarende til 30 nye ECTS-point.

Studienævnet kan efter ansøgning dispensere fra ovenstående, hvis der foreligger særlige forhold.

DEADLINE FOR  PROJEKTRAPPORTER OG SPECIALER

Ved semesterstart fastsættes frister for aflevering af projektrapporter af semestergruppen. Deadlines er fastsat således, at eksamen kan afsluttes inden semesterets afslutning, dvs. normalt inden udgangen af hhv. januar hhv. juni

For at deltage i eksamen skal du overholde fristen, og du skal søge om dispensation, hvis du ikke kan aflevere til tiden. Fritagelse for fristen gives kun i særlige tilfælde såsom sygdom i længere tid og skal dokumenteres.

Ansøgning om fristforlængelse skal indsendes senest 2 uger før den oprindelige afleveringsdato.

ADGANG TIL KANDIDATUDDANNELSER

Hvis du ønsker at tilmelde dig kurser og eksamener på en kandidatuddannelse, før du har bestået din bacheloruddannelse, skal du sende en ansøgning om dispensation. Der er ingen specifik formular til dette.

Læs mere om dispensation i forbindelse med optagelse på en kandidatuddannelse:

• Dansk version
• Engelsk version

SÆRLIGE BETINGELSER FOR EKSAMEN

Hvis det er nødvendigt, kan du eksempelvis ansøge om 25 % ekstra tid til eksamen eller forskellige former for understøttende værktøjer (f.eks. fra SPS-kontoret), behov for ro eller dispensation fra registreringsproceduren til eksamensdagen.

Læs venligst kapitel 3.4 i eksamenspolitikker og -procedurer om særlige forhold (Dansk Version / Engelsk Version).

Du skal sende din ansøgning til studienævnet én gang hvert semester (i begyndelsen af ​​semesteret) i forbindelse med eksamenstilmeldingen.

Hvis der gives dispensation, orienterer studienævnet studiesekretæren, som sørger for de praktiske forberedelser, herunder information til relevante personer, f.eks. eksaminator. Den studerende får direkte svar fra studienævnet på ​​sin ansøgning.

Specialet afslutter kandidatuddannelsen. Alle studerende skriver som udgangspunkt et speciale på 30 ECTS-point (kort). Studienævnet kan dispensere fra denne regel og tillade specialer på op til 60 ECTS-point (langt), som tager to semestre.

STARTTIDSPUNKT

• For studerende, der begyndte på deres kandidatuddannelse i et efterårssemester, er starttidspunktet for specialeprojektet 1. februar (kort) eller 1. september(langt).
• For studerende, der begyndte på deres kandidatuddannelse i et forårssemester, er starttidspunktet for specialeprojektet 1. september (kort) eller 1. februar (langt).
• Studienævnet kan (efter skriftlig ansøgning) dispensere for andre starttidspunkter.

AFLEVERING

• Start 1. februar: Senest begyndelsen af ​​juni (kort) eller begyndelsen af ​​november (langt).
• Start 1. september: Senest begyndelsen af ​​januar (kort) eller begyndelsen af ​​juni (langt).
• Studienævnet fastsætter den nøjagtige frist for aflevering.

NB: Se nedenfor information om manglende overholdelse af afleveringsfristen.

SPECIALEKONTRAKT

• Specialevejleder og studieleder skal godkende et forslag til kandidatspecialet som anført i en specialekontrakt.
• Specialekontrakten skal underskrives af specialevejlederen og sendes til studiesekretæren senest en måned efter specialeprojektets starttidspunkt; dvs. normalt 1. oktober eller 1. marts.
• Studiesekretæren samler alle specialekontrakter og afleverer dem til studienævnssekretæren til underskrift af studielederen. Du hører mere fra din studiesekretær (via Moodle), når det er tid til at udfylde specialekontrakten.

UNDTAGELSER VEDRØRENDE AFLEVERING AF SPECIALE

I henhold til de ministerielle bestemmelser skal en kandidatuddannelse gennemføres inden for 22 måneder. Manglende overholdelse af afleveringsfristen for specialet betyder, at specialeeksamenen ikke er bestået. Desuden skal en omformuleret specialekontrakt og en detaljeret studieplan godkendes, og studienævnet fastsætter en ny afleveringsfrist inden for tre måneder.

I tilfælde af manglende overholdelse af den nye deadline vil der blive registreret en yderligere manglende beståelse af specialeeksamen, og der gives et sidste forsøg på samme betingelser som for andet forsøg. Ansøgninger om dispensationer modtaget senere end to uger før afleveringsfristen vil normalt blive afvist.

Desværre oplever vi af og til, at studerende bliver taget i at plagiere på grund af et ukorrekt citat. Plagiat (inkl. selvplagiat) er en alvorlig sag, som kan føre til bortvisning fra universitetet i et semester eller mere; se plagiat.aau.dk. Denne korte guide beskriver de typiske fejl, og hvordan man undgår dem. Se også stopplagiat.nu for oplysninger om korrekt citat.

Fejltype 1: I stedet for f.eks. at skrive Bohr (1913) siger, at "antallet af elektroner i et atom udledes til at være omtrent lig med halvdelen af ​​atomvægten", skriver du antallet af elektroner i et atom udledes til at være omtrent lig med halvdelen af ​​atomvægten (Bohr, 1913), hvor teksten er kopieret (mere eller mindre) ord-for-ord fra referencen uden anførselstegn.

Fejltype 2: Kopiering (mere eller mindre) ord-for-ord fra en kilde uden at angive kilden; hvilket betyder at man forstærker fejltype 1 ved kun at skrive f.eks. antallet af elektroner i et atom udledes til at være omtrent lig med halvdelen af ​​atomvægten, uden at angive (Bohr, 1913).

For begge typer fejl efterlades læseren med det klare indtryk, at formuleringen er ens egen, hvilket er en alvorlig overtrædelse af plagiatreglerne.

Det skal understreges, at kopiering af eget materiale (f.eks. fra en tidligere projektrapport) uden korrekt citat (selvplagiering) anses for lige så alvorligt som at plagiere andres arbejde.

Hvis du ønsker at gentage en formulering fra en kilde, skal det tydeligt fremgå, at formuleringen ikke er din egen; f.eks. ved at sætte anførselstegn rundt om den kopierede tekst og tydeligt angive kilden, hvorfra teksten er afledt.

Det betragtes også som plagiat, hvis en formulering er lavet ved at erstatte eller bytte enkelte ord i en formulering fra en kilde, eller hvis man oversætter formuleringen fra et sprog til et andet.

Med andre ord skal alle formuleringer i ens skriftlige arbejde, der ikke består af klart angivne citater fra klart markerede kilder, helt og holdent være ens egne, unikke formuleringer.

Du kan finde AAU's Fællesbestemmelser for uddannelser på siden her:

• Dansk version
• Engelsk version

Du kan finde information om SPS (Specialpædagogisk støtte) på AAU her:

SPS-UNDERVISERE PÅ CS:

Daniel Russo (KBH)
Johannes Bjerva (KBH)
Nicolaj Brodersen Hansen (HCC)
Falke Bjernemose Øtker Carlsen (DEIS)
Tem Frank Andersen (HUM, BAIT)
Martin Kristjansen (DEIS)
Marco Antonio Muniz Rodriguez (DEIS)
Helena Bøjer Djernæs (HCC)
Daniele Toller (DEIS)
Asger Horn Brorholt (DEIS)
Orla Pedersen
Levs Gondelmans (KBH)

Studerende kan søge om hel eller delvis finansiering af studierejser. Ansøgningen om støtte skal rettes til studienævnet, og studierejsen skal være fagligt relevant for den studerendes uddannelse.

FØLGENDE PRINCIPPER GÆLDER FOR HÅNDTERING AF ANSØGNINGER:

• Studierejser bevilges primært til studerende, der har gennemført mindst to semestre af en given uddannelse under studienævnet.
• Indenrigsrejser kan bevilges fuldt ud, mens rejser til udlandet kan finansieres delvist.
• Finansieringsansøgninger, der dækker flere deltagere, kan normalt kun finansieres delvist.
• Studerende, der ikke tidligere har modtaget støtte, har førsteprioritet i forhold til studerende, der tidligere har modtaget tilskud.

Ansøgningerne om midler administreres af studienævnsformanden og studienævnssekretæren. Studielederen kan inddrages i særlige tilfælde.

Studerende, der studerer i udlandet i et semester (med meritoverførsel) kan få støtte, og studerende, hvis artikler er optaget på en videnskabelig konference, kan få økonomisk støtte i forbindelse med deltagelse i konferencen.

Se politikken for finansiering her

FØLGENDE PROCEDURE SKAL FØLGES VED ANSØGNING

Ansøgningen skal sendes til studienævnet forud for studierejsen. Send en mail til cs-sn@cs.aau.dk, hvis du ønsker at søge om støtte:

Trin i ansøgningsproceduren:

1. Ansøgningen skal sendes til studienævnet forud for studierejsen.
2. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om dato(er), campusnavn, uddannelsens titel og semester, navn på semesterkoordinator, projektvejleder eller underviser. Endvidere skal formålet med studierejsen oplyses. Der skal vedlægges et budget, der beskriver transportform, tog, bil mm. Derudover skal der vedlægges en indstilling fra vejlederen, der bekræfter studierejsens faglige relevans.
3. Ansøgningen skal sendes til studienævnssekretæren, når semesterkoordinator, projektvejleder eller underviser har godkendt din ansøgning.
4. Efter studierejsen skal der afleveres et rejseafregningsskema til studienævnets sekretær.

Vær opmærksom på, at ansøgninger modtaget efter studieturen har fundet sted, vil blive afvist. I dette tilfælde afholder den studerende selv udgifterne til studierejsen.

Som studerende på Aalborg Universitet har du gode muligheder for at komme til udlandet som en del af din uddannelse.

Det første trin i processen med at forberede et ophold på et universitet i udlandet er at undersøge, hvor du ønsker at studere. Der er flere måder at studere i udlandet på: via samarbejdsaftaler, Erasmus-aftaler, eksterne samarbejdsaftaler.

Du kan søge i databasen over samarbejdsaftalerne på AAU Internationalt Kontor.  På studerende.aau.dk kan du også finde vejledninger og information om at tage til udlandet via Erasmus-aftaler eller uden samarbejdsaftaler. Med hensyn til sidstnævnte kan du kontakte din vejleder, som ofte har kontakter på universiteter i udlandet og på den måde undersøge, om der er mulighed for et ophold på et universitet. Du kan også søge vejledning hos studienævnet eller studievejlederen.

SPECIALISERINGSKOORDINATORER

Se også info om specialiseringskoordinatorerne på 9. semester her:

• Jiri Srba: SV
• René Rydhof Hansen: DS
• Manfred Jaeger: MI
• Bent Thomsen: PT
• Simonas Saltenis: DT
• John S. Persson, Anders Bruun og Henning Pohl: HCi og SD

MERITOVERFØRSEL OG FORHÅNDSGODKENDELSE AF MERITOVERFØRSEL

Hvis du ønsker at læse på et universitet i udlandet, skal du i god tid søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til de kurser, du har valgt. Forhåndsgodkendelse betyder, at studienævnet godkender, at opholdet på universitetet ville erstatte dele af dit normale studieforløb. Forhåndsgodkendelse til forårssemestre skal godkendes af studienævnet inden 1. oktober og for efterårssemestre inden 1. april.

Når du kommer hjem fra udlandsrejsen, skal du søge om merit for udlandsstudiet hos studienævnet. I ansøgningen skal du dokumentere studieaktiviteterne i udlandet.

Send din ansøgning til cs-sn@cs.aau.dk.

I ansøgningen bedes du oplyse din uddannelse, semester og studienummer. Derudover navnet på den institution, du planlægger at studere ved, og de studieforløb og antallet af ECTS point, du planlægger at tage.

Se også Politik vedrørende udsendelse af studerende på gæsteophold.

FINANSIERING

Studerende, der studerer i udlandet i et semester (med meritoverførsel) kan få tilskud fra studienævnet. Se Politik for økonomisk støtte til studerendes meritgivende udlandsophold samt
konferencedeltagelse  og procedure for ansøgning under punktet: "Studierejser".

ANDRE RELEVANTE LINKS

• www.iie.org/scholarships-programs
• www.legatnet.dk
• www.studerendeonline.dk/legater

Studienævnets studenterrepræsentanter indstiller hvert år en kandidat til ”Årets Underviser” i studienævnet. Herunder finder du den procedure, der anvendes på Institut for Datalogi, som følger proceduren på TECH-fakultetet.

Målgruppen for denne procedure er studienævnet, næstformand i studienævnet, studiesekretærer og semesterkoordinatorer.

PROCEDURE

Marts

• Proceduren starter primo marts, udarbejdelse af dokumenter, mail til studerende, spørgeskema mm.

April

• Næstformand i studienævnet kontakter alle studerende via mail og/eller personlig kontakt (som erfaringsmæssigt har vist sig meget effektivt).
• De studerende begynder at sende nomineringer.

Maj

• Deadline for nominering er udgangen af ​​maj.

Juni

• Studienævnets studerende gennemgår de indkomne nomineringer.
• Studienævnet udpeger Årets Underviser og orienterer underviseren herom.

September

• Årets Underviser fejres ved en fest (kan være dimissionsfest eller ved semesterstart). Alle elever, nominerede undervisere og andre relevante personer inviteres til festen.
• Ved festen overrækker næstformand for studienævnet prisen. I den forbindelse nævnes alle de indstillede undervisere.

Oktober

• Næstformanden indkaldes til møde om fejringen af ​​Fakultetets Årets Underviser.

Februar

• Fakultetets Årets Underviser fejres ved et fællesarrangement for dimittender ved vinter-eksamenerne.

April

• Årets Underviser fejres ved universitetets årlige fest i april.

1. BAGGRUND

Gruppedannelsesprocesser er en væsentlig del af den projektbaserede læringstilgang på AAU, og disse processer har stor indflydelse på de studerendes trivsel og læring i projektarbejdet. Normalt gennemføres gruppedannelserne uden problemer, men for nogle studerende kan gruppedannelsesprocessen opleves problematisk, kaotisk og til tider ubehagelig og forbundet med eksklusion.

En række forskellige interessenter med varierende grader af interesse er involveret i gruppedannelsesprocessen. De vigtigste interessenter er de studerende, semesterkoordinatorerne (som er overordnet ansvarlige for processerne) og universitetet generelt (akademisk/pædagogisk/didaktisk).

Disse retningslinjer forsøger at etablere nogle værktøjer til at hjælpe med gruppedannelsesprocessen, herunder forskellige muligheder for processens forløb. De adresserer også de problemer, der kan opstå under gruppedannelsesprocessen, f.eks. studerende, som ikke er tilknyttet en gruppe samt mulighed for at opdele og omorganisere grupper.

2. OVERORDNEDE PRINCIPPER

Samlet set kan gruppedannelser variere fra de helt administrativt dannede, hvor universitetet tager det fulde ansvar (for eksempel P0) til processer, der styres fuldt ud af studerende. Der kan være forskellige holdninger og ønsker til gruppedannelser, men følgende er der bred enighed om:

• Som udgangspunkt er det et godt princip, at ingen gruppe lukkes, før alle studerende er blevet tildelt en gruppe.
• Særligt på de første semester af uddannelserne kunne forholdene kræve mere kontrollerede gruppedannelsesprocesser (f.eks. administrativt dannede grupper).
• På semestre med internationale studerende er fordeling af nationaliteter/internationale studerende i forskellige grupper som udgangspunkt ønskeligt.
• Generelt lærer de studerende forskellige ting ved at arbejde i forskellige grupper, og derfor skal dette tilstræbes.
• Projektvejledning er ikke kun begrænset til faglig vejledning, men også pædagogisk vejledning. Det er derfor vigtigt, at vejlederne er fagligt klædt på til at støtte og udfordre de studerende i både gruppedannelsesprocessen og samarbejdsprocessen.
• Semesterkoordinatorerne skal være i stand til at ændre og justere gruppedannelsesprocesserne, da der vil være variationer mellem forskellige uddannelser og semestre.
• Koordinering mellem semesterkoordinatorer bør etableres for at muliggøre udveksling af erfaringer fra tidligere semestre med hensyn til gruppedannelse og gruppearbejdet generelt (dog uden at stigmatisere enkelte studerende).
• Gruppedannelsesprocessen bør som minimum evalueres i forbindelse med semesterevalueringerne.

Det kan være ønskeligt med semestre, der ’bryder’ med de normale gruppedannelsesprocesser, der styres af studerende, for at sikre, at de studerende ikke altid arbejder i den samme gruppe.

Dette kan for eksempel ske gennem andre semesterstrukturer, andre arbejdsmetoder end 'AAU-projektet', varierende gruppestørrelser eller ny gruppe.

3. VALG AF PROJEKT

Forud for semesterstart har semesterkoordinatoren indsamlet projektforslag fra vejledere og eventuelt fra studerende. Koordinatoren har i samarbejde med vejlederne sikret sig, at projektforslagene relaterer sig til semesterets emne, og at forslagene er realistiske i forhold til læringsmål, tidsramme, udstyr, laboratorier mv.

Projektforslagene skal offentliggøres senest en uge før semesterstart. På visse semestre kan projektet være mere fastlagt pga. specifikt laboratoriearbejde eller lignende. I disse tilfælde skal en beskrivelse af projektet dog stadig foreligge ved semesterstart.

4. GRUPPESTØRRELSER

Studienævnet har besluttet følgende politik for det maksimale antal studerende i en gruppe:

1-2. semester: max. 7 studerende
3-5. semester: max. 6 studerende
6. semester: max. 4 studerende
7-9. semester max. 6 studerende
10. semester: max. 3 studerende

Ansøgning om fritagelse til et højere antal studerende pr. gruppe skal sendes til studienævnet med gyldig begrundelse og godkendelse af vejleder.

5. FORSKELLIGE METODER TIL GRUPPEDANNELSE

METODE: DE STUDERENDE HAR FULD KONTROL OVER GRUPPEDANNELSEN

Ved denne metode styrer de studerende selv gruppedannelsesprocessen. Semesterkoordinatoren definerer betingelserne for gruppedannelsen og overvåger processen, herunder antallet af grupper, antal gruppemedlemmer i hver gruppe osv. Det vil være med til at lette gruppedannelsen, hvis semesterkoordinatoren meddeler disse forhold inden dagen for gruppedannelse, så de studerende kan forberedes på gruppedannelsens forhold.

Grupperne kan dannes efter det emne, de studerende ønsker at arbejde med, og/eller de personer, de studerende ønsker at være i gruppe med. Som udgangspunkt er grupperne først endelige, når alle er tildelt en gruppe.

Baseret på tidligere erfaringer udføres gruppedannelsesprocessen mest effektivt, hvis de studerende demonstrerer:

• Ærlighed – sig din mening, men på en pæn måde
• Åbenhed – sig hvad du mener i de situationer, der kan/vil opstå i forbindelse med gruppedannelsen
• Respekt – vis dine medstuderende respekt. Selv når der er nogen, som du i første omgang ikke ønsker at være i en gruppe med
• Ansvar – husk, at du som studerende har ansvaret for, at gruppedannelsen gennemføres problemfrit, og at alle i sidste ende er tilfredse.

Hvis det mod forventning viser sig, at en eller flere studerende benytter sig af deres ret til selv at skrive projektet, kan det ikke nægtes dem. Dog skal den/de studerende informeres om, at den tildelte vejledning nedsættes tilsvarende, f.eks. forholdsmæssigt efter gruppens størrelse.

Hvis det viser sig, at de andre studerende nægter at tage imod en eller flere studerende i en gruppe (det er umuligt at lukke grupperne), hvilket resulterer i, at de studerende ufrivilligt står uden en gruppe, vil det i visse tilfælde være muligt at aftale en 'betinget' optagelse i en gruppe.

Det betyder, at en studerende, der oplever vanskeligheder med at blive accepteret af en gruppe, bliver optaget af en gruppe på betingelse af, at samarbejdet mellem gruppen og den studerende forløber tilfredsstillende. På denne måde kan gruppen forbeholde sig retten til at udelukke den pågældende studerende inden for en aftalt periode (prøveperiode).

Det er semesterkoordinatorens ansvar at overvåge gruppedannelsesprocessen og træde til, hvis processen går i stå. Normalt er semesterkoordinatoren ikke til stede ved selve gruppedannelsen, men skal stå til rådighed i tilfælde af problemer. Hvis de studerende ikke selv er i stand til at styre gruppedannelsesprocessen, skal semesterkoordinatoren gribe ind og eksempelvis opdele grupperne administrativt.

METODE: DE STUDERENDE HAR DELVIS KONTROL OVER GRUPPEDANNELSEN

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at styre gruppedannelsesprocessen i højere grad end ved at give de studerende fuld kontrol, men på en sådan måde, at det stadig er muligt for de studerende at få indflydelse på gruppedannelsen.

Det kan for eksempel være tilfældet på første semester af kandidatuddannelser, der optager studerende, hvor en del af de studerende kommer direkte fra den kompetencegivende bacheloruddannelse, mens resten af ​​de studerende kommer udefra. I dette tilfælde kan der være interesse i at danne blandede grupper, så både AAU-bachelorer og studerende fra andre institutioner er repræsenteret i hver gruppe.

Semesterkoordinatoren kan i disse tilfælde lave regler med hensyn til antallet af AAU-bachelorer og studerende fra andre institutioner i hver gruppe. Ud fra disse præmisser kan de studerende danne grupperne ud fra emne og/eller hvem de ønsker at være i gruppe med. Hvis en eller flere studerende ikke optages i en gruppe, gælder betingelserne om 'betinget optagelse' beskrevet ovenfor under "Metoden: De studerende har fuld kontrol over gruppedannelsen".

Det skal dog pointeres, at der er alternative muligheder i forbindelse med opstart af kandidatuddannelser. Studieordningen kan fx indeholde et introduktionsprogram for de studerende, der ikke har en AAU-bacheloruddannelse, så de føres mere lempeligt gennem første semester. Herefter følger alle studerende de samme kurser og kan frit danne grupper.

Der kan være et ønske fra uddannelsen om at danne nye grupper. En anden variant af metoden, hvor de studerende har delvis kontrol, kunne i dette tilfælde være, at sammensætningen af grupperne ændres fra semester til semester. Her kan der fastsættes regler for, hvor mange gruppemedlemmer fra forrige semestergruppe, der er tilladt i en ny gruppe.

METODE: ADMINISTRATIV GRUPPEDANNELSE

I nogle tilfælde kan det være en fordel at danne grupperne administrativt. Det er typisk tilfældet på første semester af en uddannelse, hvor de studerende ikke kender hinanden. Denne tilgang kan dog være uegnet, hvis projektgrupperne har forskellige emner, fordi den enkelte studerende så fratages muligheden for frit valg af emne.

Ved administrativ gruppedannelse kan grupperne enten sammensættes tilfældigt, eller de kan dannes på baggrund af personlighedstests ud fra et ønske om at sammensætte en gruppe studerende med forskellige kompetencer.

6. OPDELING AF EN GRUPPE

Som sidste udvej kan en gruppe studerende opdeles, hvis samarbejdet ikke fungerer efter aktiv involvering af projektvejlederen. Reglerne for opdeling af projektgrupper kan ses under punktet "Opdeling af projektgruppe".

 

De studerende kan bruge et semester på projektorienteret arbejde i en virksomhed i løbet af deres kandidatuddannelse. Projektorienteret arbejde skal helst afsluttes i løbet af kandidatuddannelsens tredje semester.

Du finder retningslinjer og aftaleskemaer her:

• Retningslinjer (dansk version) (engelsk version)
• Aftaleformular (dansk version) (engelsk version)
• Evalueringsskema for studerende (dansk version) (engelsk version)
• Virksomhedsevalueringsskema (dansk version) (engelsk version)

Du kan få flere oplysninger om NDA'er på websiden AAU Kontraktenheden.

For studerende, der laver deres semesterprojekt i samarbejde med en ekstern partner, kan det være relevant at underskrive en NDA og/eller en IPR-aftale, der pålægger hemmeligholdelse af oplysninger modtaget fra den eksterne partner og regulerer rettighederne til ideer, design, løsninger osv. (intellectual property) genereret i projektet.

Der er grundlæggende to typer aftaler:

• Aftaler underskrevet af virksomheden, den/de studerende, projektvejlederen og (vice-)institutlederen
• Aftaler, der kun er underskrevet af virksomheden og den studerende

Type 1: Nogle virksomheder har deres egne skabeloner til sådanne aftaler, hvor AAU-medarbejdere (projektleder og (vice-)institutleder) også skal underskrive; se SharePoint-siden fra AAU Kontraktenheden Virksomhedsskabeloner til studenteraftaler  for en liste over disse skabeloner.

Type 2: AAU Kontraktenheden har standardskabeloner, der kan bruges til aftaler med andre virksomheder. Hvis virksomheden ønsker at bruge sin egen skabelon og at få AAU-ansatte til at underskrive aftalen (dvs. have deres skabelon inkluderet på ovennævnte liste), skal AAU Kontraktenheden kontaktes på kontrakt@adm.aau.dk for at sikre, at skabelonen er i overensstemmelse med krav til overenskomster underskrevet af AAU-ansatte.

Andre punkter at være opmærksom på:

• Studerende, der arbejder på et semesterprojekt, der er tilknyttet et forskningsprojekt, skal acceptere samme vilkår som forskningsprojektets øvrige partnere. AAU Kontraktenheden har særlige aftaleskabeloner, som kan anvendes.
• Studerende, der arbejder med data fra universitetet, skal acceptere særlige databehandlingsaftaler, hvis data indeholder personoplysninger.

I begge tilfælde bedes du kontakte AAU Kontraktenheden på kontrakt@adm.aau.dk.

De studerende i en projektgruppe kan stoppe samarbejdet og opdeles i mindre grupper efter aktiv involvering af projektvejlederen som beskrevet nedenfor.

Ressourcer til at vejlede en gruppe tildeles proportionalt med antallet af studerende. Derfor vil supervisionen af de nye grupper blive reduceret tilsvarende.

Særligt studerende, der ønsker at lave individuelle projekter, skal være opmærksomme på, at antallet af vejledningstimer vil være meget begrænset (ca. 5-7 timer i løbet af semesteret), og man vil ikke være garanteret et grupperum.

Følgende regler gælder, når studerende ønsker at opdele en projektgruppe:

• Gruppens vejleder bør inddrages aktivt i processen og spørges til råds for at løse uenigheder, inden gruppen splittes. Vejlederen bør også modtage kopier af skriftlige advarsler, som projektgruppen kan have sendt til den/de studerende om at blive ekskluderet fra gruppen (se sidste bullet). Semesterkoordinator, studienævnsformand og institutlederen inddrages kun under særlige omstændigheder.
• Det er ikke tilladt at opdele grupper inden for de sidste fire uger før aflevering af projektrapport.
• Studiesekretariatet skal orienteres om en gruppeopdeling.
• Alle studerende i gruppen har lige ret til materialet (dokumenter, prototyper, testopsætning osv.), der eksisterer på tidspunktet for opdelingen af ​​gruppen. Det betyder, at materialet kan tages ud af gruppen.
• Materiale medbragt af en studerende, der har valgt at forlade en gruppe, eller som er blevet ekskluderet fra en gruppe, kan ikke bruges af eller gives til andre studerende i en ny gruppe. Dette materiale betragtes som den studerendes eget materiale og kan ikke bruges i projektarbejde i en ny gruppe eller gives til andre studerende.
• Ved opdeling af en gruppe vil de resterende vejledningstimer blive fordelt mellem den resterende gruppe og den/de studerende, der forlader eller bliver ekskluderet fra gruppen. Der vil ikke være ekstra supervision.
• Inden et eller flere medlemmer af en gruppe ekskluderes, skal den/de ekskluderede studerende have modtaget en skriftlig advarsel fra resten af gruppen, og den/de studerende skal have undladt at overholde de krav, der er beskrevet i brevet. Brevet skal indeholde en tidsramme. Umiddelbart efter udløbet af tidsrammen (som skal planlægges inden deadline for opdeling af grupper (se bullet 2 ovenfor)), skal resten af gruppen og vejlederen afgøre, om kravene er opfyldt.