Solpanelerne og ladestanderne på parkeringspladsen foran Hvidovre Gymnasium er de første konkrete og synlige resultater af gymnasiets deltagelse i Energifællesskabet Avedøre, der blev stiftet i 2020 som det første borgerenergifællesskab i Danmark. Idéen er, at man på lokalt plan går sammen om at producere vedvarende energi, som man dels selv får mulighed for at forbruge, dels kan levere ud til energinettet. Så ud over at producere og anvende vedvarende energi, er solpanelerne og standerne tydelige illustrationer på et stærkt lokalt initiativ.

Energifællesskaber er en ny form for borgerinddragelse, forklarer Rikke Hagensby Jensen, adjunkt på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, og projektleder på et forskningsprojekt, der har kortlagt, hvilke værdier og forventninger, lokale borgere, institutioner og virksomheder bringer med ind i fællesskabet:

- De lokale energifællesskaber gør det til en fælles opgave at bidrage til den grønne omstilling og tage ejerskab til den. Energifællesskaber er samtidig en del af en EU-strategi, der sigter efter at engagere borgerne i produktion af vedvarende energi, der godt nok sker decentralt, men som foregår i samspil med det større energinet.

Den menneskelige faktor

Formålet med at kortlægge deltagernes værdier i forhold til energifælleskabet er at forsøge at sikre, at de digitale løsninger og den infrastruktur, der skal understøtte produktionen af vedvarende energi, bliver designet til at rumme disse værdier. Det kan for eksempel være løsninger til at automatisere, hvornår energiforbrugende enheder som varmepumper kører eller elbiler skal lade for bedst muligt at matche den lokale elproduktion fra eksempelvis solpaneler.

- Digitale løsninger er helt afgørende for, at energifællesskaber kan realisere vedvarende energiprojekter på lokalt plan. Alt for ofte ser vi dog, at projekterne bliver meget teknologidrevne, hvilket typisk ikke giver det engagement og det lokale ejerskab, som er så vigtigt, når der indføres ny energiteknologi. Så det er afgørende, at den menneskelige faktor udtrykt i de værdier, aktørerne bringer med sig ind i fællesskabet, fra starten bliver tænkt ind i de digitale løsninger, siger Rikke Hagensby Jensen.

Lokal forankring

Eksempler på identificerede værdier er samarbejde, inklusion og autonomi. De værdier repræsenterer fra lidt forskellige vinkler en meget stærk drivkraft for de involverede i energifællesskabet.

- Det er helt tydeligt, at der er en stolthed over, at initiativet er lokalt forankret, og at man samarbejder om at gøre noget godt, både for lokalsamfundet og for den grønne omstilling, siger Rikke Hagensby Jensen.

En lidt mere konkret værdi er transparente data, og Rikke Hagensby Jensen giver et eksempel på, hvordan den værdi konkret kunne udmøntes i løsningerne:

- Der bliver skabt både produktions- og forbrugsdata i et energifællesskab, og en værdi som transparente data kunne for eksempel realiseres ved, at der blev lavet et åbent og tilgængeligt API, så data kunne bruges i andre sammenhænge, for eksempel i en læringssammenhæng på det lokale gymnasium.   

En positiv fortælling

-  Der er ingen tvivl om, at for de involverede aktører er det vigtigt med den gode historie om, hvad man kan opnå, hvis man slår sig sammen på lokalt plan for at gøre noget aktivt for den grønne omstilling. Initiativet kommer nedefra og bliver drevet af nogle ildsjæle, der virkelig brænder for at gøre noget i forhold til bæredygtig energiproduktion, fortæller Rikke Hagensby Jensen.

Solpanelerne og ladestandere på det lokale gymnasium er blot et første skridt og vil blive fulgt op af andre initiativer. For eksempel er der en vision om, at den overskydende varme, som genereres i Filmbyen i forbindelse med deres produktioner, bliver leveret til det lokale varmeværk, der så kan videredistribuere den til opvarmning af de lokale husstande. 

Vedvarende energi gjort nærværende

En del af forskningsprojektet har også handlet om at gøre det nærværende for de lokale borgere, at de er en del af et fællesskab, hvor de er med til at producere og forbruge vedvarende energi. Konkret arrangerede man en workshop med to klasser på det lokale gymnasium, hvor man blandt andet arbejdede sammen om at skabe nogle metaforer for energiforbrug taget fra elevernes hverdag. Metaforerne er så blevet anvendt på en informationsskærm opstillet på gymnasiets fællesareal, hvor eleverne for eksempel kan se, hvor mange af de producerede kWh, der er gået til at glatte hår om morgenen!